Michael Hemming Nielsens synspunkt uge 39 i Ugeposten

Gribskov med større lighed i et rent miljø.

Min første valgperiode er snart slut, og jeg har fået rigtig megen erfaring til byrådsarbejdet i den nye periode 2018-22.
Hvis I giver mig et par makkere med ind i byrådssalen, kan vi bedre få sat vores aftryk på den politik, der bliver ført i Gribskov. Vi trænger til et opgør med den liberalistiske politik, der i mange år har været kommunens kendetegn.

Enhedslisten holder fast i de afprøvede danske værdier, som samarbejde, tillid og en stærk offentlig sektor. Det har gjort Danmark til et stabilt, velorganiseret, venligt og rigt land.
Vi vil sætte fællesskab og social tankegang i højsædet. Velfærd skal prioriteres, så alle sikres et godt liv.

Lokalområderne har hver især egne ønsker, behov, traditioner og resurser. Derfor er skræddersyede løsningsmodeller til lokale forhold klart at foretrække.
Det skal være godt at bo, arbejde, være barn, gå i skole, være ung og blive gammel i Gribskov Kommune.
Vi vil arbejde for, at ældre skal have omsorg og ikke et uoverskueligt udbudsmarked – en sund beskæftigelsespolitik, der sætter mennesker før kortsigtet kassetænkning – og hvor børn, miljøet, naturen og kulturen altid har 1. prioritet.

Se vores valgprogram, opstillede, valgfolder og valgplakat på:
https://gribskov.enhedslisten.dk og følg med på Facebook.