Valgmøde Ugeposten via Facebook “Det gode seniorliv”

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02/11/2017
19:00 - 21:00

Lokation
Bakkebo Plejecenter

Kategori


Ugeposten:

Planen er som følger:

Det foregår i dagcenteret på Bakkebo Plejecenter i Gilleleje på torsdag d. 2. november.

Debatten starter præcis kl.19.00 og slutter cirka/senest kl.21.00.

Vær der gerne et kvarters tid før det hele starter.

 

Jeg starter med at byde velkommen, og så skal vi ellers i gang med aftenens første panel.

Det er Jeanne Kindt Larsen fra Gilleleje Aktivitetshus og Rikke Njust fra Frivilligcenter Helsinge der skal give hver deres bedste bud på ’Det gode seniorliv’ set fra deres stole og med deres erfaringer i det daglige arbejde. Der fokuseres her på den kæmpe ressource den aktive 65+ gruppe af borgere bidrager med i samfundet og her i Gribskov – som frivillige, som kulturbrugere- og skabere og meget, meget mere…

 

Herefter er det daglig leder på Bakkebo, Gitte Andersen, og May Bjerre Eiby fra Dagmarsminde der skal i panelet og give deres bud på ’Det gode seniorliv’. Både generelt, og når det begynder at knibe på den ene eller den anden måde, og der er brug for hænder, hjælp og pleje. De to sætter fokus på udfordringer og succeser, og vil også pege på hvilke retninger og prioriteringer det kommende byråd bør have for øje hvis ’Det gode seniorliv’ skal blive endnu bedre.

 

Disse to paneler skal være inspiration og oplæg til en decideret politisk debat herefter.

 

Kurt Schimmell deltager med Michael Hemming Nielsen og gerne flere som backup.

Jonna Præst fra Dansk Folkeparti, Kurt Schimmel fra Enhedslisten, Betina Sølver fra Socialdemokratiet, og Finn Fredsgaard fra Bedre Tider udgør det første af to politiske paneler der skal debattere politiske prioriteringer, visioner og løsninger.

 

De fire erstattes efter cirka 30-40 minutter af et politisk trekløver der samler al inspiration og debat fra aftenen op, og afrunder med debat.

 

Birgit Roswall fra Venstre, Pia Foght fra Socialdemokratiet og Pernille Kromann Sams fra Nytgribskov slutter således aftenen af med cirka en halv times debat og opsamling.

 

Debatten foregår på facebook – og der er mange der kigger med.

Et helt tredje politisk panel kommer til at debattere og kommentere fra start til slut, fra kl.19.00 og til det sidste ord er sagt på Bakkebo. Det er ’kommentatorpanelet’ der fysisk sidder fire på stribe i lokalet med hver deres computer og debatterer og kommenterer live på Ugepostens facebookside hvor debatten kommer til at foregå undervejs.

Det er Rasmus Villefrance fra Radikale Venstre, Trine Egetved fra Konservative, Søren Recinella fra UngtGribskov og Carina Bloch Simonsen fra Venstre der denne aften udgør ’Kommentatorpanelet’.

 

Som sagt er det meningen, at al debat kommer til at foregå to steder denne aften: mellem jer i de forskellige paneler, og på Ugepostens facebookside.

Derfor er det også vigtigt, at I før og efter at I har været i panel, er online med jeres mobiltelefoner, for at følge med i og deltage i den debat der ruller undervejs, svarer på spørgsmål og kommentarer, eller hvad I har behov for.

 

Og jo, det giver god mening for jer alle at være aktive i debatten undervejs og efter – i særdeleshed jer der stiller op til kommunalvalget: Da vi sluttede livestreamingen i torsdags i Kulturhavn Gilleleje, havde 3.100 facebookbrugere været inde og se med i debatten om ’Gribskov i udvikling’.

Efterfølgende har endnu flere været inde og se med og kommentere og debattere. I skrivende stund har således 4.273 facebookbrugere været inde og se med, og opslaget med den to timer lange debat nået ud til i alt 8.932 facebookbrugere. Det er en del vælgere.

 

Så, spred gerne ordet om, at I er live på torsdag på Ugepostens facebookside, så vi kan få godt gang i debatten.

Og sørg også for at der er strøm på mobilen på torsdag – og til de fire i ’kommentatorpanelet’: Husk oplader til jeres medbragte computere. 😊

 

Jeg glæder mig til at se jer alle på torsdag, og glæder mig til at styre ordet på en aften hvor vi fokuserer på ’Det gode seniorliv’.