Hermed en lang video, men om et rigtigt godt møde for en Grøn Gribskov Kommune til Jer, der ikke kunne være tilstede og høre om, hvad vi kan gøre for at sprede håb og omsorg for miljøet og klimaet i Gribskov.
Ugepostens rapport fra mødet: Ugeposten Gribskov – Uge 44
Links til slideshows!:
Grøn Omstilling I Gribskov.pptx
Introduktion Af Biodiversitetstiltag I Holbæk Kommune.pptx
Hvad kom der ud af Grøn Gribskov arrangementet?
Hvordan bevarer man håb og lyst til at gøre noget, når klimaproblemet er globalt og faktuelt er ved at løbe løbsk? Reelle skrækscenarier lammer handlekraft, får os til at føle afmægtighed så vi mister fokus på mulighederne. Vores træthed om klimaproblematikken viser sig i et spektrum fra en slags døvhed: ’Det er nok ikke så slemt som det gøres til, så livet fortsætter’, ’vi kan alligevel ikke gøre nogen forskel’, til uforsonlige aktioner som nok adresserer problemets kerne, men kun har ringe opbakning. (Nå ja, så er der jo også dem der fornægter at der er et klimaproblem. Men de bor vist i andre kommuner).
Hovedbudskabet fra mødet er at ting nytter og at vi må tro på det. Deltagelse fremmer forståelse. Dette fremførtes af alle panelister. I mødeoplægget havde vi fremhævet at de mange konfronterende interesser der er i klimapolitikken selvfølgelig har deres egen manifestation i kommunen, herunder modsætninger mellem dagsordener hos forskellige grønne initiativer. Et underliggende budskab fra mødet er at konfronterende interesser ikke skal lede til konfrontatoriske positioner. Maria Toft fra Klimabevægelsen formulerede det (meget smukt, efter min mening) ved et ordspil mellem ’skærm’ og ’skam’ (de to ords oprindelse er fælles). Udskamning, a la ’svinske landmænd’ eller ’fantasifangne økoflippere’, taler kun ind i ekkokamre. Så vi afskærmer mulige løsninger ved at udskamme det menneskeværdige vores modparts position. ’No shame, no blame’ må være et motto.
Jeg ser nogle hovedpunkter.
- Naivitet og entusiasme kan være progressive indstillinger. Og det er nemt at skyde balloner ned. Vi må finde en syntese hvor vi både er progressive og kritiske.
- Den samfundsøkonomiske analyse af hvilke kapitalinteresser der indgår, skal gøres klar i vores fremstilling af klima-, miljø- og naturpolitiske forhold. Jorddeponi er et oplagt eksempel. I den velbegrundede forargelse over vognmænd m.fl. (her er analysen klar) savner jeg en redegørelse for motiverne hos de jordbesiddere der lægger marker til og (ikke mindst) følgagtigheden hos kommunalpolitikere og –administration (der nu er blevet ’korrigeret’ gennem ny delegationsplan). Maria Tofts (Klimabevægelsen) pointe med magtens tredeling er her relevant. Der er en udemokratisk forbrødring mellem lovgivere og lovudøvere, lokalpolitisk og nationalt. Det er vores opgave at modarbejde dette. Klimabevægelsens opfordring er at benytte det tredje hjørne i magtens tredeling: Domstolene. Dette kunne fx ske i forhold til forureningen af Arresø der er i klar modstrid med lovgivning.
- Skal Gribskov være grøn foregangskommune?
- Klimabevægelsen kan være paraply for lokale interessegrupper
- Mobilisering af ungdommen. (det var først og fremmest de gamle der var mødt frem)
- Initiativer til engagement, fx Louise Køsters ”Tænk på din indkøbskurv og lokale producenter”. Rigtig god pointe, men hvordan sikrer vi at det ikke blot bliver for ’overskudsborgere’. Kommunen kan vise vejen gennem sin egen forbrugspolitik. Fx er et grønt køkken ikke nødvendigvis besværligt men blot fremmed.
- Truede erhverv: landbrug og fiskeri. Hvordan understøtter kommunen et grønt landbrug og fiskeri? Hvordan får vi en dialog i gang med fiskere og landmænd? Igen problematikken med skam og bebrejdelse.
- Hvad kræver det – af os? Det er omfattende og skal organiseres.
Indsatsområder fra mødet.
Jeg tænker de kan organiseres efter nogle akser for indsats. (ligesom alle andre indsatsområder. De tre første er oplagt ’Gribskov Kommune’. Et af mødets pointer er at det også er ’Gribskov Kommune’ at have de to sidste i tankerne).
- (B) Borgerdrevne, kollektiv handling
- (E) Erhvervsdrevne
- (L) Lokalpolitiske
- (N) Nationalpolitiske
- (G) Globale.
Den største udfordring er landbruget, hvor reduktion af kødproduktion er hovedmålet. Verdensmålene handler ikke om ’kødfødning’, men om ’brødfødning’. ’Fader vor’ beder om det daglige brød. Tænk hvis det hed ’Giv os i dag vores daglige kød’.
Gribskov er i en god position på en række forhold – sammenlignet med andre kommuner.
- Meget natur
- Mange småbrug (kommunen med flest småbrug/indbygger i landet)
- Relativt lille dyreproduktion.
Disse er kernepunkter hos ’Levedygtigt Landbrug’.
Punkter der kræver indsats
- Sammenhængende naturområder
- Dyr på marken
- Grøn mad
- Kommunens forbrug, vegetarisk mad, kantiner, skoler osv. Gode erfaringer fra andre er fx kantiner på Københavns Universitet.
- Afsætningsaftaler med lokale producenter
- Jordkundskab
- Skolehaver
- Indretning af levevis. Vi (DK) er nettoimportør af CO2 hvis vi betragter forbrugsbaserede udledninger
- Transportvaner
- Fødevarer
- Bolig
- Boligareal per indbygger
- Kommunens bil- og anden redskabspark
- Kødforbrug
- Store sommerhuse (jf. Odsherred Kommune, hvor man har vedtaget et loft på areal af nye sommerhus)
- Nyudvikling af boligområder, indrettet med fokus på bæredygtig transport, nabodeling, grønne områder, … (Modsat C: Borgeren vil have parcelhuse, jf. Ugeposten i dag)
- Grønne nabofælleskaber og andre lokalinitiativer
- Attraktive landsbyer med gode rammer og vilkår for små landbrug
- Afsætning af lokale produktioner
- Landbrugsturisme (Visit Nordsjælland fx),
- Lokalpolitiske ønsker for de store rammer, i.e. implementering af 3-part forliget
- Kommunale investeringer i fossil industri. Det skal bare slutte.
- Styrke den dømmende magt, (Naturens Retshjælp, Den Grønne Retshjælp. (Klimabevægelsen, DN, hjælp til retssager mod miljøkriminalitet, Arresø godt eksempel, jorddeponi måske et andet))
- Indregning af forbrugsbaserede CO2-udledninger i den kommunale styringsmodel (budget). De gør det i København.
- Ændring af vores opfattelse af menneskets relation til natur, dvs. en kulturændring og afkobling fra nuværende livsstil.
- Trivselskrise, især hos ungdommen. Den er (bl.a.) forårsaget af klimakrisen. Hvordan nærer vi håb?
- Fornyelse og opgradering af eksisterende boligmasse i stedet for nybyggeri.
- Muligheder for ekspropriering. Den højtbesungne tillid til landbrugets frivillighed har spillet fallit.
- Det eneste økonomisk rentable fiskeri i vores område er i øjeblikket trawl af jomfruhummere. Alene energiforbrug ved fangsten af jomfruhummere med bundtrawl er helt ude af proportioner. CO2-udledning for 1kg jomfruhummer er højere end for 1kg oksekød (CO2 ækvivalenter). Hertil kommer ødelæggelse af havbunden. Det kystnære fiskeri er muligt – det er et politisk valg.
Muligheder som skal støttes
- Vise ’Bedst praksis’
- Skolehaver (Have til mave, 3. – -4. klasse)
- Marianne (?) fra salen talte om en fællesplatform for grønne initiativer om sammentænkning af natur og landbrug. M er foregangsperson for initiativet.
Resurser, redskaber
- Store penge til jordudtag (3-part)
- EU-midler, fonde (Nordea, RealDania, ….)
- Pres på Folketing
Alle (?) partier i dag har et eller andet grønt punkt på dagsordenen, selv DF. (Danmarksdemokraterne – det navn er endnu ikke repræsenteret i kommunen). Vi skal markere at vi er vidensbaseret og bevidste om social ulighed og kapitalinteresser.
Forhold som ikke blev direkte nævnt på mødet
- Kystsikring (stenrev vs. sandfodring). Også etablering af stenrev som habitat a la Hundested.
- Kan der laves mindre solcelleparker?
- Kan der være mere kontrol med sprøjtning af marker og haver?
- Hvad udledes der fra Gribskov Kommune til Kattegat og Arresø?
Hvor meget landbrugsareal kan der udtages i Gribskov? Er der en plan?
