Der er ingen bagdør

Jeg var 13 år, da vi stemte os ind i EF i 1972. jeg fulgte meget med i debatten og kan huske alle løfterne der blev givet den gang.

Siden da er løfte efter løfte blevet brudt.

I 1992 stemte vi nej til Maastricht traktaten.

Men det nej blev ikke respekteret.

Året efter skulle vi stemme om, men vi fik dog 4 forbehold.

  • Forsvar forbeholdet
  • Fælles mønt (euroen)
  • Retsforbeholdet. (ingen overstatslig retspolitik)
  • Intet unionsborgerskab til erstatning for det danske.

I 2000 skulle vi stemme om forbeholdet for fælles mønt. Vi stemte nej til at afskaffe forbeholdet.

I 2015 skulle vi stemme om retsforbeholdet. Atter stemte vi nej til at afskaffe et forbehold.

Nu skal vi stemme om forsvarsforbeholdet.

Hvis vi stemmer ja denne gang, så bliver der ingen ny afstemning.

Bordet fanger. Der er ingen bagdør.

Jeg anbefaler at vi fastholder vort forbehold.

Stem nej d. 1. juni.

 

Michael Hemming Nielsen

Byrådsmedlem

Enhedslisten