Et klart flertal står bag Bent Hansen som borgmester

 

Mange spørger, hvorfor de Konservatives fremgang til 6 mandater ud af 23 ikke umiddelbart kunne veksles til en borgmesterpost?

Svaret er i Gribskov Byråd, som i alle kommuner, at man skal kunne skabe et flertal. I Gribskov kræver det minimum 12 mandater at bliver Borgmester. På en valgaften er det den kommende borgmesters evner som forhandler og formidler, der kommer i spil. Har man evnerne til at skabe et samarbejde – så bredt som muligt – og tælle til mere end 12 mandater? Det er lakmusprøven!

I alle kommuner er dette en øvelse der kræver flid, gode relationer, omtanke, åbenhed og ikke mindst en oprigtig tro på, at alle valgte – uanset partifarve – har en værdi for kommunen og kan bidrage til gode beslutninger i Byrådet. 

Faktum er, at Bent Hansen fra Venstre har formået at samle 15 byrådsmedlemmer fra 6 forskellige partier. 15 ud af 23 byrådsmedlemmer! 6 partier med forskellige synspunker, men enige om behovet for et bredt samarbejde i den kommunale hverdag.  

Undertegnede partier støtter på grundlag af aftalen fra valgnatten Bent Hansen som borgmester. Han har gennem de seneste 4 år – sammen med Venstre – vist, at han kan samarbejde bredt, hvad også konstitueringsaftalen dokumenterer. 

De konservatives spidskandidat har ikke formået at vise samme samarbejdsvilje og har heller ikke formået på valgnatten at overbevise os andre om, at de reelt ville det brede samarbejde til gavn for hele kommunen. 

Vi ser frem til de kommende 4 års samarbejde på basis af konstitueringsaftalens punkter og ser gerne, at alle, der i det daglige vil være med til at skabe et endnu bredere samarbejde og dermed en bedre kommune, kan være med. 

På vegne af 

Socialdemokratiet

SF

Nytgribskov

Enhedslisten

Radikale Venstre