Det er fan’me uhyggeligt – men vi kan gøre noget

FNs nye rapport om klimaet slår fast, at ændringerne i klimaet er skabt af os selv. At der er en lige linje mellem vores CO2-udslip og de højere temperaturer.

Den slår også fast, at der er udsigt til store stigninger i verdenshavene.

Samt at de menneskeskabte klimaforandringer er direkte skyld i meget af det ekstreme vejr, som kommer stadig oftere.

Allerede i løbet af det næste årti vil temperaturen nå en stigning på over 1,5 grader, som vi ellers gerne skulle blive under.

Man får lyst til at opgive og blot vente på dommedag.

Men vi kan nå at gøre noget. Vi har bare ikke lov at vente.

Enhver lille ting der gavner miljøet, som du gør, bliver til en del af den store helhed der forandrer.

  • tænk miljø når du køber ind.
  • tænk miljø når du smider dit affald ud.
  • tænk miljø når du vælger bil eller tog.
  • tænk miljø når du vælger tog eller fly på ferie.
  • tænk miljø når du passer din have.
  • Væn dig til at tænke miljø altid.

Tænk globalt– handl lokalt.

Michael Hemming Nielsen

byrådsmedlem

Enhedslisten