Det er spild af penge

Sådan lyder overskrifterne i aviserne, om at man i Gribskov Kommune har besluttet at ansætte en kontrollør, der skal sikre vi får den vare vi har købt, når vi lader et privat firma passe vores grønne områder.

Til daglig er vi selv, vores egen kontrollant.

Vi tjekker vores bon i supermarkedet. Vi tjekker at taxachaufføren ikke kører en omvej etc.

Når en kommune vælger at lade private firmaer udfører sine opgaver, så er kommunen nødt til at tjekke om vi som borgere, får det der betales for.

Når en kommune tjekker, så bruges der arbejdstimer.

Vi kan ansætte en til at udføre arbejdet.

Eller vi kan bede vores andre ansatte udfører opgaven. Med det resultat at andre opgaver nedprioriteres eller der skal ansættes en ekstra til disse opgaver.

Faktorernes orden er ligegyldig.

Personligt synes jeg at mange af de opgaver der er udliciterede, skal tages hjem og fremover udføres af kommunen selv.

Men så længe vi udliciterer, skal vi kontrollere.

Ellers er det virkeligt spild af penge.

 

Michael Hemming Nielsen

Byrådsmedlem

Enhedslisten