Bevar bussen

I tirsdagens amtsavis kan man læse at Hillerød Kommune vil prøve at finde en løsning for at bevare linje 380R.
Dette bør vi i Gribskov koble os på.
Hvis vi finder 200.000 kr. og Hillerød 500.000 kr. kan vi bevare den nuværende køreplan.
Avisen skriver at Gribskov siger nej til denne løsning.
Men vi har stadig en mulighed, som vi synes vi skal søge at finde et flertal for.
At finde pengene indenfor det vedtagne budget.

Vi vil derfor på næste UBL møde, foreslå at vi prøver at finde de 200.000 kr., så vi kan bevare halvtimesdriften på buslinjen, der kører gennem Annisse og Annisse Nord.

Michael Hemming Nielsen
Byrådsmedlem
Enhedslisten

Bo Jul Nielsen
Byrådsmedlem
Radikale Venstre