Du skal være stærk for at være syg eller handicappet i Gribskov kommune

Sådan har mange sikkert tænkt efter eller under et længerevarende sygdomsforløb under jobcenter Gribskov.

Det er i grunden heller ikke så svært at forstå, når man møder borgere som har opholdt sig ufrivilligt i systemet i mange år.

Jeg har mødt rigtig mange svært sygdomsramte borgere de sidste 8-10 år og alle har næsten de samme formuleringer parat, når de spørges ind til deres oplevelser med de offentlige systemer.

Omkostningsnedbringelse af administrationen.

Som fleksjobber og handicappet familiefar/bedstefar og med de mange års erfaringer jeg igennem 19 år i systemet har fået, vil jeg gerne give mit foreslag til en besparelse på dette område.

De langtidssyge som har opholdt sig i årevis i systemet, parkeres nu i ressourceforløb, helt legitimt efter lovgivningen. Disse forløb kan spænde sig fra 1. til 5. år med mulighed for forlængelse.

Den økonomiske leg med Gribskovs borgere betyder derfor, at ydelserne på et ressourceforløb ligger langt under sygedagpenge niveau og et pænt stykke fra kontanthjælp. Altså, der spekuleres i at opholde syge borgere uden den mindste abejdskraft tilbage, i et system som skal afdække restarbejdsevne som er ikke-eksisterende.

Dette er besluttet af de politikkere der har mandatet i økonomi udvalg og beskæftigelses udvalget. Et værktøj som helt legitimt bruges meget flittigt..

Hvad ville der ske på bundlinjen, hvis ressource forløbene blev forkortet og det så betød at en afklaring maksimalt skulle tage 6 mdr.?

Det giver ingen mening at lade det løbe hen over en to årig periode, når der ligger så megen klokkeklar dokumentation på den enkelte, som måske har opholdt sig i 5-8 år i systemet.

De mange penge det koster samfundet at sende en borger til hospital, kiropraktor, fysiotefrapuat, psykolog, psykiater, scanning, genoptræning, egen læge og speciallæger koster kassen og den sygdomsramte borger får det værre af det.

Hvad er bedst.? At bekoste 1 million kroner om året for at fastholde en borger i et system som ingen mening giver, eller er det bedre at give disse svært syge mennesker fred og ro via en førtidspension til 200.000 kr om året.?

Sadle om.

Tiden er inde til at udvise omtanke for kommunens svageste del og række hånden frem i et håb om tilgivelse.

Den udbredte tavshed råber til himlen om forandringer og store forbedringer på dette område.

Tiden er inde til at sige undskyld til de mange som har været tvunget ind i jobcenter karrusellen og ageret kassetænkning for Gribskov kommune.

Med venlig hilsen

Peter Marqvart Otzen.

Kandidat for Enhedslisten Gribskov.