Skolebusserne burde drives af os selv

Enhedslisten foreslog at vi skulle tage buskørslen hjem i eget regi, næste gang der skal laves et nyt udbud.
At ’Prebens minibusser’ gik konkurs, har kostet kommunen mange penge i ekstraregninger, blandt andet til taxa til børnene.
Selvom en COWI rapport, bestilt og betalt af kommunen, viste at vi kunne spare 1,7 million kroner om året, så blev det besluttet at udlicitere igen.
Det mener vi er ”hul i hovedet” og viser at det er ren ideologi når man udliciterer.
Derfor vil vi tage kørslen hjem i eget regi, når kontrakten udløber.
Kun Enhedslisten stemte for! Socialdemokraterne undlod at stemme.
Resten af Byrådet stemte imod.

Tænk over det og stem på Enhedslisten den. 21. november!

Med venlig hilsen
Michael Hemming Nielsen
Byrådsmedlem
Enhedslisten – De Rød-Grønne