Kommunen skal behandle os ordentligt

Gribskov skal have flere tilflyttere, mere turisme, flere private virksomheder, nyt museum, ny skole, ridestier, cykelstier, veje og trafiksikkerhed….

De politiske ønsker er særdeles mange i dette valgår, når du læser de forskellige valgprogrammer igennem.

Det som jeg fortvivles over er, at vores skoler, institutioner, ældreplejen, BUC og Jobcenter ikke køre, og der hersker store problemer på alle 5. områder.

Hvis ikke administrationen selv løser disse problemer/områder, hvem skal så.?

I snart ti år har jeg personligt forsøgt at tale jobcenter chefer, faglige leder, konstitueret leder, udvalgsformænd, borgerrådgiver, sagsbehandlere, private aktørers medarbejdere/administration til fornuft, da der køres lige til eller langt over grænsen, for hvad der kan betegnes som anstændig behandling/vejledning i de offentlige systemer – overfor mennesker i krise, som syge eller som ledige.

Det vil være at stikke blår i øjnene på ny-tilflytterne, hvis der ikke rettes op på 10 års elendigt udført politisk arbejde.

Jeg tvivler på at børnefamilier vil se en mulighed i Gribskov, når der er så dårlige betingelser for de ansatte ude på skolerne, og der hersker mistrivsel på flere af kommunens nedslidte skoler/institutioner.

Det samme gør sig gældende på ældreområdet. Ville du som folkepensionist turde flytte hertil, hvor der er så massive problemer med de udliciterede opgaver.?

Jobcenter Gribskov har udmærket sig på mange områder. Dertil kan der nævnes at der hersker en kultur, som er udviklet af administrationen egenhændigt over de sidste 10-11 år. En kultur som bygger på mistro, mistillid, og manglende borgerinddragelse.

Hvordan løser vi disse problemer.?

Har Gribskov kommune råd til at placere sygdomsramte borgere i årelange ressourceforløb, uden den mindste snert af restarbejdsevne til et 10 min. minifleksjob som aldrig vil være muligt at slå op, for en privat virksomhed alligevel.?

Løsningen er og bliver førtidspension for denne gruppe borgere.

For de ældres vedkommende, er en hjemtagelse af ældreplejen mere end oplagt efter de svære skandaler, som har placeret Gribskov kommune på det negative landkort.

Der er nu ingen tvivl om, hvad der er prioriteret i denne forbindelse… kvantitet frem for kvalitet.

Et nyt byråd må have det klare formål, at få igangsat en arbejdstidsaftale med lærer og pædagoger. Dette ses meget gerne ske inden jul, så alle kan gå på juleferie med en vished om, at Gribskov kommune faktisk værner om sine ansatte og ikke tilsidesætter deres arbejdsbetingelser mv, fordi områder bestemmes /vedtages til udlicitering.

Et velfungerende Børne Unge Center vil betyde, at man fra administrationen side må nedbryde den mistro kultur, som forældre med handicappede børn oplever, når de spørger om hjælp. Nedtalende sagsbehandlere er ikke vejen frem og plantet mistro imod forældre, bygger store barrierer op omkring barnet og forældrene.

Både Jobcenter og BUC har i mange mange tilfælde tilsidesat gældende lovgivning på deres områder og udvist meget lav faglighed.

Enhedslisten foreslår at fagligheden skal op i et niveau som styrker samfundet på den lange bane, og syge og handicappede skal behandles ordentligt og med omtanke efter gældende lovgivning.

Med venlig hilsen

Peter M. Otzen.

  1. kandidat Enhedslisten Gribskov.