Skal man frygte at blive gammel.

Lige kommet hjem fra ferie, sidder jeg og bladre gamle aviser igennem, så jeg kan se hvad der er sket.

Meget berørt læser jeg om Agnes Jensen og den stærkt kritisable behandling hun har fået. Desværre hverken første eller eneste gang, vi har oplevet lignende svigt i Gribskov.

Så svaret på spørgsmålet: ”Skal man frygte at blive gammel eller få hjælp behov? ” er desværre ”JA”.

I hvert fald så længe Gribskov ledes af politikere, der blindt følger parolen ”billigst er bedst”, som vi gør i dag.

Så længe byrådets flertal, ensidigt fokusere på at vi skal have den billigste ældrepleje, uden at sikre kvaliteten af såvel rengøringen som sygeplejen, risikerer vi at se tilsvarende sager. – igen og igen.

Fejl sker alle steder. I en sund virksomhed lærer man af dem, før de bliver så graverende som her.

Når økonomi og besparelser går forud for mennesker, så vil disse tragedier opstå.

Vi har set nok af dem. Nu er det tid at sadle om.

Lad os opbygge en kommunal enhed, der med service og professionel pleje som mål, fremover kan være med til at sikre os mod gentagelser af disse tragedier.

 

Michael Hemming Nielsen

Byrådsmedlem

Enhedslisten