Budget 2017 Gribskov (Pressemeddelelse)

De 5 andre partier i Gribskov Kommunalbestyrelse har valgt at indgå et budgetforlig, uden at Enhedslisten har kunnet deltage i forhandlingerne.
Vi er bagefter blevet spurgt om vi ville være med, men vi har takket ‘Nej’ til dette.
Ikke fordi at der ikke var dele af forliget, som vi kunne være enige i, men fordi der også var punkter der haltede, som vores deltagelse muligvis kunne have rettet op på.

Punkter vi mener der halter i forliget:
• Hjælp til kommunens allerringest stillede borgere. Her tænkes på hjælp til de dansker og udlændinge der får integrationsydelse, samt kontanthjælpsmodtagere der falder for 225 timers reglen.
• Præcisering af at kommunal ledelse i praksis foregår ved samarbejde med sine ansatte. Her tænkes blandt andet på afvisningen af at forhandle en arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening og sagen om Gribskovs ansattes deltagelse i facebookgruppen ‘forældre i Gribskov’ som resulterede i en kritisk udtalelse fra ombudsmanden.
• Stop for kommunal anvendelse af social dumping. Her tænkes på nyttejobbere der bliver sat til at udfører opgaver, der traditionelt er udført af lønnet personale.

Hvis disse 3 punkter havde været tænkt ind i forliget, så havde vi følt at vores holdninger, som vi skriftligt havde givet videre til alle partier, var blevet respekteret.

Også punkter som sikre grønne og bæredygtige løsninger generelt samt tænke i kommunale løsninger af vore opgaver, i stedet for hovedløst at udlicitere alt der er muligt, havde enhedslisten gerne set.

Men nu vil vi udarbejde nogle konkrete forslag til behandling på byrådets 2. behandling af budgettet.

Så må de andre partier tage stilling om de reelt vil have os med, eller om de vil fastholde et budgetforlig uden hjælp til kommunens ringest stillede borgere og uden respekt for kommunens mange ansatte.

ENHEDSLISTEN GRIBSKOV

Se også:

http://sn.dk/Gribskov/Fem-partier-bag-Gribskovs-ny-budget/artikel/601618

https://gribskovlokalavis.dk/enhedslisten-budgetforlig-mangler-respekt-fo…

http://www.radiokattegat.dk/?p=4574