Debat om retsforbeholdet

EU Bevæger sig frem imod en stadig snævre union. Det betyder tilsvarende opgivelse af dansk selvstændighed.

Afstemningen 3. december handler om afskaffelse af dansk selvstændighed om retslige anliggender: Groft sagt er der tale om 3 typer retsakter: Dem der gavner erhvervslivet, dem der handler om samarbejde om at bekæmpe kriminalitet og dem der handler om at styrke det retspolitiske samarbejde.
Men hvad med borgernes retssikkerhed? Skal EU bestemme straframmer, eller skal vi selv fastsætte disse ud fra de vilkår og traditioner der gælder i Danmark. Skal andre EU-lande have adgang til at gennemføre ransagninger eller telefonaflytninger i Danmark? Skal vi åbne op for at danske borgere skal kunne udleveres til andre landes lokale myndigheder? Hvordan skal vi så kunne sikre vores borgeres menneskerettigheder?
Tilhænger-partierne har givet hinanden håndslag på, at holde Danmark ude af EU’s flygtninge og indvandrerpolitik, minimum til efter næste folketingsvalg. Hvad der sker derefter er uklart, og ikke bindende for partierne.

Et Nej er derfor et sikkert valg for alle, der ikke har tiltro til at disse partier er de bedste til at passe på selvbestemmelsesretten. Med retsforbeholdet i behold er det muligt at finde mellemstatslige løsninger på grænseoverskridende problemer.
Nej-siden består i Folketinget af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Folkebevægelsen mod EU har valgt at gå sammen med disse tre partier og kæmpe for et Nej.

Jørgen Flyr
Krebs-Kjæret 4, Udsholt
3230 Græsted