Bugetforlig i Gribskov Kommune med alle partier

Pressemeddelelse

– med stor tak til vores repr. i Byrådet Michael Hemming Nielsen for sin flotte indsats:
Enhedslisten i Gribskov har valgt at bakke op om budgetaftalen for 2015.

Det er der 2 årsager til.
1. Hvad venstre ikke fik gennemført.

2. Hvad der blev gennemført i stedet.
Det første oplæg til budget der blev fremlagt, indeholdt ønsker om store besparelser. Besparelser der skulle lægges oveni i tidligere aftalte besparelser på administrationen samt store besparelser på blandt andet frivillighedsområdet. Besparelser som skulle bruges til at financierer senere skattelettelser.
Forhandlingerne mellem fire partis koalitionen (A, NG, C og Ø), V og O har fjernet mange af besparelserne, sikret en ny skole i Gilleleje, fortsat udbygning af kommunens cykelstier, en springhal i Helsinge og meget mere.
Af mærkesager for Enhedslisten i Gribskov, er der blandt andet vedtaget oprettelsen af en borgerrådgiver fra 2015, miljøet og bæredygtighed aktivt tænkt ind i det nye skolebyggeri der skal planlægges, en etisk indkøbs og udbudspolitik hvor sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar bliver præciseret samt øget kontrol med at vore leverandører af serviceydelser lever op til deres kontrakter.
Ved at sammenholde det første oplæg med det endelige resultat, er det vores overbevisning at det vedtagne budget er det bedst mulige i den aktuelle situation.
Enhedslisten vil fremover fortsat arbejde for ungdoms- og ældreboliger, indlicitering af kommunalt arbejde, bedre kollektiv trafik og de mange andre punkter vi gik til valg på.

Bestyrelsen i Enhedslisten Gribskov

Link til Bugetaftalen her.