Spørgsmål og svar om regeringens finanslov fra Johanne, Frank og Stine

Vi har modtaget rigtig mange henvendelser og spørgsmål siden, regeringen valgte at lave finanslovsaftale med Venstre og Konservative. Her svarer forhandlergruppen, Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen og Stine Brix, på de mest stillede spørgsmål.

Hvorfor slog I ikke bare til og tog, hvad der lå på bordet?

De sidste måneders finanslovsforhandlinger har været ufattelig svære, ikke mindst fordi de økonomiske rammer for forhandlingerne har været meget snævre, hvilket de var, fordi regeringen i foråret valgte at bruge flere milliarder på blandt andet reduktion af selskabsskatten. Penge, som oprindeligt skulle have været brugt på at udvikle vores velfærd. Vi har i hele forløbet udvist både forhandlings- og kompromisvilje.

Vores udgangspunkt var 8000 nye stillinger til at genoprette lidt af det tabte i velfærden. Det ville kunne sikre fire konkrete rettigheder til de ældre og bedre normeringerne i daginstitutionerne. I de afsluttende forhandlinger diskuterede vi, hvordan vi kunne garantere én af de fire rettigheder til de ældre. Og vi diskuterede, hvordan vi med arbejdsklausuler kunne sikre at skattekroner ikke bliver brugt til socialdumping. Længere ned, kunne vi ikke gå. Forhandlinger indeholder kompromisser, men nogle gange bliver man også nødt til at stå fast.

Regeringen tilbød nogle gode ting. Er det ikke bedre at få nogle små forbedringer end slet ikke at få nogen?

Det er rigtigt, at vi i Enhedslisten stemmer for forbedringer og imod forringelser. Men en finanslov indeholder hele regeringens økonomiske politik – inklusiv skattelettelser til store virksomheder og reformer af kontanthjælp og SU, som rammer arbejdsløse og studerende hårdt. Regeringens samlede finanslov betyder desværre at uligheden vokser i Danmark. Derfor har vores udgangspunkt for forhandlingerne i år været et klart mål om markante politiske resultater, hvis vi skulle støtte en finanslov.

I har haft så meget fokus på de ældre. Har I glemt de arbejdsløse?

Enhedslisten kæmper dagligt for at sikre bedre vilkår for de arbejdsløse. Det har naturligvis også præget forhandlingerne om finansloven. Både kravet om en kortere genoptjeningsperiode og bedre vilkår for dem, som bliver ramt af kontanthjælpsreformen, har vi rejst igen og igen i forhandlingerne. Desværre afviste regeringen at tage fat på at forbedre dagpengesystemet, selvom over 30.000 har mistet dagpengene i år.

Med aftalen med V og K faldt fuldt fradrag for faglige kontingenter på gulvet. Var det det værd?

Vi har kæmpet for at sikre fuldt fradrag for faglige kontingenter siden denne her regering trådte til. Fradraget er vigtigt for at have en stærk faglig organisering, og VKO’s begrænsning af fradraget var et direkte angreb på lønmodtagerne. Derfor er vi mere end klar, hvis regeringen kommer i morgen og vil lave en separat aftale med Enhedslisten om at fjerne fradraget for fagforeningskontingenter. Og vi medvirker også gerne til at finde finansieringen.

Regeringen vil også bekæmpe social dumping. Hvad er forskellen på det, I foreslog, og det de besluttede med VK?

Udover at videreføre kontrolindsatsen, var vi enige med regeringen om at indføre ID-kort (sikkerhedskort) på byggepladser, og at skærpe straffene for brud på cabotagereglerne, og for at beskæftige illegal arbejdskraft. Men regeringen ville ikke være med til at lovgive om arbejdsklausuler og kædeansvar, så også regioner og kommuner blev forpligtet til at følge ILO konvention 94 bestemmelser.

Hvorfor stod I så stejlt på to bade om ugen?

De ældre er blevet ramt urimeligt hårdt af krisen. De sidste par år er det især blevet skåret voldsomt ned i ældreplejen. I alt er der er forsvundet fem millioner hjemmehjælpstimer årligt. Det betyder, at det efterhånden er blevet mere og mere almindeligt, at ældre mennesker kun kan få hjælp til at komme i bad en gang om ugen, og at rengøringen bliver udskudt. Vores mål med at sikre ældre rettigheder til personlig hygiejne og rengøring er at lægge en bund for, hvor ringe hjemmehjælpen kan blive. Det handler om sikre et værn mod de nedskæringer, som rammer ældreplejen hver gang, der skal forhandles budgetter i kommunerne. Men det er vigtigt at huske, at arbejdsklausuler var en ligeså central knast i forhandlingerne.

Hvad får jer til at tro, at regeringen ikke holder, hvad de lover?

Vi har desværre dårlige erfaringer med at aftaler med regeringen efterfølgende ikke holder. Et godt eksempel er vores aftale om flere pædagoger i daginstitutionerne i finansloven for 2013. Her har det efterfølgende vist sig, at kommunerne har brugt pengene, som de selv syntes, i stedet for at lade pengene gå til børnene. Regeringens akutpakke er et andet eksempel. Her lovede regeringen 12.500 nye akutjob til dem, som stod til at miste dagpengene. Det blev kun til 85.

Derfor er det vigtigt for os at de aftaler vi indgår med regeringen holder vand. Regeringens model for at sikre ældre rettigheder ville medføre, at en kommune blot kunne sige nej til at indføre rettigheder til ældre.

Ville jeres aftale ikke være gået ud over det kommunale selvstyre?

Rettigheder i lovgivningen er ikke en ny opfindelse. Loft over klassekvotienten på 28 elever i folkeskolen er et eksempel, som de færreste betragter som en byrde for kommunerne. I stedet er det et værn mod, hvor ringe vilkår eleverne i folkeskolen må få og dermed et værn mod besparelser og nedskæringer. Vi har al mulig tiltro til byrådene, men så længe, deres budgetter er så stramme, som de er nu, frygter vi, at penge til ældre ligeså godt kunne gå til at lappe kommunale huller i økonomien. En anden vigtig ting at huske er, at der jo ville være fulgt en milliard kroner med kravene. Vi forlanger ikke noget af kommunerne uden, der følger penge med.

Hvorfor vil I ikke stille et mistillidsvotum til regeringen?

Vi tror ikke på at Danmark vil blive hverken mere grønt eller solidarisk ved at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Tværtimod. Regeringen er en mindretalsregering, og vi kæmper dagligt for at indgå aftaler med dem, som trækker Danmark i en mere solidarisk retning. Hvis de ønsker at have flertal med højrefløjen, kan Enhedslistens 12 mandater ikke stoppe det.

Men kan Enhedslisten fortsat holde hånden under regeringen efter det her?

Som mindretalsregering kan Helle Thorning-Schmidt og co. vælge at finde støtte til venstre hos Enhedslisten eller til højre. Det er et valg, som regeringen står helt frit til at tage, og så er det op til vælgerne ved næste folketingsvalg at vurdere, om de synes, det valg var det rigtige.

Vi opfatter ikke det her som en sag mellem Enhedslisten og regeringen, men som en sag mellem vælgerne og regeringen.

Bilag Størrelse
FL14_flyer_2_på_A4.pdf 715.36 kB