Nordstjerneskolen

I fredags (d.1.) havde jeg æren af at deltage i et vælgermøde med Nordstjerneskolens elever, med streg under elever! For hvis der er nogen, som har sat sig ind i, hvad de forskellige politikere vil, så er det skolens unge. Efter nogle dage med fokus på politik og valget, var jeg mødt op for at høre nogle meget engagerede elever, som jeg trygt tør overlade demokratiets fremtid til!

Eleverne fortalte noget, som jeg troede var utænkeligt. Mit første besøg inde på selve skolen, gav mig et indtryk af, at der er flot og pænt, og det er en flot skole uden tvivl, men som noget af det første blev vi i panelet spurgt ind til fællessalen, for det viste sig der ikke var en fællessal, hvor alle kunne mødes, i denne nye skole, i stedet skal det foregå i Helsinge Hallerne.
Det næste de unge spurgte om, var hvorfor de ikke har fået faciliteter til at afholde eksamen? Skolen er nemlig ikke eksamensparat, igen skal det foregå i Helsinge Hallerne, hvor der dog heller ikke er internet. Eleverne havde en lang række andre kritiske spørgsmål, og de fylder mere end ét læserbrev. En god nyhed at skolen har fået en ny forpagter, Bording Mad, jeg varmt kan anbefalede, de står nemlig også for den gode mad på Gribskov Gymnasium.
Det kom bag på mig, at skolen kæmpede med disse ting, og udvalgsformanden så også overrasket ud.
Jeg sad noget forbavset, havde vi ikke bygget en ny skole, som er i bedste energiklasse og levede op til standarderne for en moderne skole? Det tyder på, at den nybyggede skole, stadig skal betragtes som et byggeprojekt, og jeg glæder mig, til den er færdig, så elever og lærere kan sørge for god undervisning til Danmarks fremtid. Jeg mener, at de penge kommunen sparede og tjente fra lockouten skal gå til færdiggørelsen af den skole, som de er blevet lovet! Og så må vi rette op på reformens huller, og nytænke skoleområdet, der findes ikke en let tryllekur, for elevtallene, men vi må være ambitiøse. Enhedslisten støtter lærerne.
Venlig hilsen
Andreas Jørgensen, 2. kandidat Enhedslisten, Granvej 33, 3200 Helsinge
Tlf. 25722969, Mail: [email protected],  facebook