Åbenhed i alle dele af kommunen

Michael Hemming Nielsen:
Vi har I Danmark en lov, der giver ret til indsigt i offentlige myndigheders arbejde.
Lovens formål er at sikre informations- og ytringsfriheden, deltagelse i demokratiet, kontrol med og tillid til den offentlige forvaltning.
Det er et flot formål, som vi i Gribskov skal støtte aktivt.
Et problem er dog EU’s magt over lovene i Danmark.
EU har bestemt at næsten alt skal i konkurrence. Man kan ikke lokalt bestemme at sætte driftsikkerhed over økonomi.
Derfor har man i Danmark bestemt at vand og affald skal privatiseres. Man gør det ved at oprette kommunalt ejede aktie selskaber, fx Gribvand.
Men desværre sker der det når man sætter sine virksomheder på aktier, at nu er virksomheden underlagt andre love. Nu er der ingen ret til indsigt i firmaets virke, som der var da de var kommunale. Heller ikke selv om kommunen ejer alle aktier.
Derfor skal de politikere der sidder i fx Gribvands bestyrelse sørge for at få vedtaget, at selskabet forpligtiger sig til at følge offentligheds lovens regler som minimum, så vi som borgere stadig kan få indsigt i hvordan vore penge bruges.
Vi vil velfærden.

Michael Hemming Nielsen
Spidskandidat Enhedslisten
Tranekærvej, Gilleleje