Det er nervepirrende spændende at følge udviklingen i Mellemøsten i disse dage. Men det er først og fremmest oplivende.

Sejlivede diktaturer står for fald. Lokalbefolkningerne minder os om, hvad folkeligt pres kan udrette. Og de afliver myten om, at diktatorer er det eneste alternativ til religiøs ekstremisme i regionen – for det, de kræver, er demokrati.

Forandringerne i Mellemøsten sker ikke på grund af, men på trods af Vestens indsats. Den danske regering, EU og USA har holdt hånden over regionens diktatorer, fordi de varetog vestlige interesser. Men den politik er nu ved at smuldre.

Det skal vi lære af på i hvert fald tre punkter:

Lektie 1: Stands økonomisk støtte til diktatorer
De våben, som Gaddafi bruger mod demonstranterne, er købt i og finansieret af Vesten. Og Gaddafi er blot én af mange mellemøstlige diktatorer, som Vesten ukritisk har handlet med. Det skal stoppe.

Den danske regering skal opfordre EU og USA til at droppe al økonomisk støtte til diktatorer. Det samme gælder støtte til Egyptens nye militærstyre, hvis de ikke fastholder en demokratisk kurs.

Men vi kan starte hos os selv. Gaddafi har ejendomme i Danmark for ca. 25 mio. kr. De værdier skal indefryses, til der etableres demokrati i Libyen, så han ikke inkasserer fortjenesten ved et salg.

Lektie 2: Sig klart fra over for diktaturer
Selv da tuneserne og egypterne tog sagen i egen hånd, forblev de vestlige udmeldinger vage. Og selv da Gaddafi pudsede lejesoldater på sit eget folk, vovede den danske regering ikke klart at kræve hans afgang.

Denne uld skal ud af munden. Vi skal entydigt tage lokalbefolkningernes parti, og vi skal forlange, at Gaddafi træder tilbage og undersøges, om hans drab på demonstranter kan betragtes som folkemord.

Igen bør vi kaste blikket indad. For bare få uger siden overrakte Danmarks dronning elefantordenen til endnu en enehersker i regionen, nemlig Bahrains konge, der er kendt for at bruge tortur mod enhver modstander. Den slags må aldrig ske igen.

Lektie 3: Man kan ikke bombe sig til demokrati
Vi har set, hvor galt det kan gå, når Vesten støtter brutale diktatorer. Men de seneste uger har også vist os, hvordan man kan fjerne de selv samme diktatorer – nemlig via folkeligt pres nedefra

Det er stik imod vores strategi i Irak og Afghanistan, hvor vi har forsøgt at bombe os til demokrati.

Tuneserne, egypterne og libyerne viser os, at vi må lære at tænke på en ny måde. Og at det nytter.

Med venlig hilsen,
Frank Aaen
Følg Frank på facebook