
En stor tak til alle, der har ydet en flot indsats i valgkampen for Enhedslisten Gribskov, - og ligeledes til Jer 412 vælgere, der gav Jeres stemme til listen. Vi opnåede ikke valg i denne omgang, men andre resultater blev nået. Vi fik vist at vi er her og har en politik, der er særdeles aktuelt og tiltrængt i Gribskov Kommune. Så derfor er det godt at se, at ingen indsats og ingen stemme er spildt!
Indsatsen for at få et andet flertal, der kan vise en anden vej - er nået!
Alle stemmer er gået til det nye flertal via valgforbundet med S + SF!
Nu bliver det spændende, hvor godt det nye flertal får indfriet de mange, fælles og flotte valgløfter omkring bedre miljø og klima politik, mere velfærd for alle, ikke mindst børn, ældre og handicappede - og langt større nærdemokrati og respekt for hverdagens eksperter ved høringer, samt respekten for det fagligt flotte arbejde kommunens ansatte yder.
Vi ønsker C, SF og Socialdemokraterne tillykke med deres flotte valg, der i første omgang muliggjorde den meget fornuftige borgmester udskiftning til Jan Ferdinandsen (C). Tillykke!
At Venstre og DF og en del af deres medlemmer kommer med sure opstød håber vi ikke ryster Jer.
Disse partier har haft "deres tid" til at bevise deres kunden, men er dumpet!
Vi håber den ny alliance i Gribskov Kommune vil give den tiltrængte fornyelse - i dialog og til gavn for alle borgere i Gribskov Kommune.
PS. Vi vil naturligvis "komme efter Jer", hvis I svigter Jeres valgløfter.
Venlig hilsen
Kontaktperson for
http://gribskov.enhedslisten.dk
Jørgen Strøm