”Hvis det er mad til de gamle, f.eks, så er det serviceudvalget der leverer maden, men socialudvalget betaler den og sundhedsudvalget bestiller den. Før var det et udvalg, men nu har de hver sit budget og kan ikke altid finde ud af at snakke sammen. Så går det frem og tilbage, indtil sagen kommmer til økonomiudvalget, der bare kan sige nej, og så starter det forfra.”
Jeg var glad for endeligt at få storkommunens struktur forklaret af en indenfor systemet, men var stadigvæk lidt forvirret.

”Men det er slet ikke så indviklet i virkeligheden, takket være valgfrihed. Vi skal bare få borgerne til frit at vælge private løsninger, som det er meningen. Så bliver man fri for alt det demokratiske bøvl og når man ser bort fra øget udgifter til administration, fortjeneste og kammerateri er det næsten lige så billig- især nu hvor firmaerne anoncerer efter gratis, frivillig arbejdskraft!”
Jeg forstod det ikke, men sagde tak for forklaringen og besluttede mig for at få en bid mad på Grislinge Kommune’s nye restaurant, ”Chez Jannique”.
Den bredt smilende tjener kom straks med et menukort i to bind på størrelse med en telefonbog, og jeg fandt noget, der så spiseligt ud på side 357.
Tjeneren rynkede lidt på næsen, da jeg bestilte fisken, og sagde ”De må meget undskylde, men her i serveringsafdelingen ser vi helst, at man bestiller flæsk. Spisekortafdelingen har selvfølgelig deres ytringsfrihed, men det er jo os der serverer”. ”Naturligvis”, sagde jeg og bestilte stegt flæsk til 97,50.
”Det bliver 120 kroner”, sagde tjeneren med et underdanigt smil -. regnskabsafdelingen skal også have noget at skulle have sagt”. Og med et snuptag forsvandt han med mit dankort.
En time senere, kom han smilende tilbage med et dækket fad og meddelte at køkkenet var lukket. Kokken var gået i vrede over, at jeg ikke havde valgt dagens ret, som det var meningen. Selv mente tjeneren dog, at jeg skulle have noget, og afslørede stolt den pariser toast, som han selv havde lavet.
Da jeg sagde, at jeg ikke kunne lide toast, svarede han, ”Det var en skam, når De allerede har betalt 120 kroner, men mod 30 kroner i brugerbetaling må De gerne låne køkkenet - hvis De altså ikke har noget imod at yde en frivillig indsats.”
”Naturligvis”, sagde jeg, for jeg synes at man burde have et positivt sindelag. Efter at have stegt lidt hvidkål og flæsk, som jeg fandt, spiste jeg den stående ved et uvasket stålbord. Jeg vil ikke påstå, at jeg blev mæt, men til gengæld, havde jeg glemt alt om den nye kommunestruktur.

Peter B. eckardt
kastanievej 3 3220 Tisvilde
48 70 96 75
(bragt i Ugeposten, 2007)