Flertallet (venstre) har siden budgetgodkendelse for år 2009 og nok også i årene før bevist ført en udsultningspolitik, hvad angår vedligehold og modernisering af skolerne, herunder specielt Tofte- og Helsinge Skole, hvor der i indeværende år ikke er afsat så meget som 1 kr. til formålet hvilket kommunen selv oplyser i en såkaldt foranalyse.
Den førte økonomiske politik kan være dikteret af ønsket om større privatisering, hvilket er et projekt for regeringen, hvor man i Gribskov Kommune afprøver diverse muligheder efter ønske fra "partiet". Man kører noget ned og overlader til de private at genoprette.
Efter de oplysninger jeg har fået vil en samlet almindelig vedligehold af Tofte- og Helsinge Skole i dag koste 48mill.kr. og en renovering/modernisering af faglokaler m.v. koste 60mill.kr. Energibesparende foranstaltninger vil koste 13mill.kr., hvorfor iværksættes disse ikke?
Hvor er byrådspolitikkerne henne (sover vel næppe alle), når man ikke afsætter midler til almindelig vedligehold?
Beslutningsgrundlaget for projekt "Skoleprojekt Helsinge" er mangelfuld og fyldt med manglende information herunder, hvorfor flertallet bevist har udsultet skoler i flere år.
Flertallet (venstre) dræber enhver fornuftig beslutning fordi de alene har en ideologisk privatisering i tankerne.
Borger i Gribskov Kommune vågn op før det er for sent.
Den manglende vagthund i byrådet vil kunne gøre nytte derfor X ved liste Ø til valget i nov.09.
Venlig hilsen
Poul Pedersen
Nygade 60,
3200 Helsinge.
Byrådskandidat for liste Ø.