Det er glædeligt, at også regeringen er ved at indse, at krig har menneskelige omkostninger.

Fra højeste sted, lyder det nu, at veteranerne har sår på legeme og sjæl, der kræver en helt ekstraordinær indsats. De skal udstyres med ID kort, særlige behandlings steder og særtilbud uden ventetid, som tak for deres indsats for demokrati og sikkerhed og i anerkendelse af den pris, de betaler. Tør man håbe, at der er tale om en principiel beslutning, der gælder alle, der har lidt tilsvarende tab i kampen for demokrati?

Krig er et helvede, og et samfund, der går ind for krig som løsningsmodel, har også et ansvar overfor alt, hvad krigen har ødelagt. Andet ville være hykleri - men det allermest hykleriske ville være, hvis rettighederne gjaldt for én gruppe, der har lidt under kampen for demokrati og ikke for andre.

Soldaterne skal have al den hjælp, vi som samfund kan yde, men samme tilbud skal ydes til andre i samme - eller værre - situationer.

Andre mennesker er ufrivilligt blevet udsat for krig og forfølgelse, har stillet sig op imod undertrykkende samfund og har hverken pårørende eller fødeland at vende tilbage til. Hvis en dansk soldat føler sig misforstået, når han vender hjem til Græsted, hvordan må en flygtning føle sig, der havner samme sted, uden at tale sproget og uden at kende en sjæl efter at have kæmpet i samme sags tjeneste?

Læger og psykologer har i årevis fortalt os, at torturofre/krigstraumatiserede flygtninge lider varige mén og har brug for særlig hensynstagen, uden at samfundet har reageret. Tværtimod. Allerede nu er permanent ophold og statsborgerskab praktisk talt uopnåelige for flygtninge med Post Traumatisk Stress Syndrom pga. kravet om bestået dansk eksaminer, og der kan være op til flere års ventetid på landets få centre for krigstraumatiserede flygtninge. Mange torturofrer/krigstraumatiserede lever et liv på kontanthjælp og uendelige, urealistiske aktiveringsforløb uden behandling. Disse forhold bliver til stadighed forringet pga. besparelser og politisk modvilje.

Folketinget har talt. Integrationsministeren erklærer, at PTSD ”ikke er en alvorlig psykisk sygdom” for flygtninge samtidigt med, at regeringen betragter PTSD som yderst alvorlig og behandlingskrævende, når det drejer sig om danske soldater.

Ja, vi har brug for særlige programmer for krigsofre. Nu, hvor problemerne er anerkendte, kan vi ikke længere tillade os at påføre uoverkommelige krav til flygtninge oven i alt det, de allerede har lidt. Hvis de danske værdier virkelig eksisterer, må de råbe til himlen om, at de samme hensyn og tilbud må gælde for traumatiserede flygtninge som for hjemvendte danske soldater.

(forkortet af redaktionen)

Peter B. Eckardt

Kastanievej 3, 3220 Tisvildeleje

48 70 96 75