Gazastriben er på størrelse med Langeland. Her bor over halvanden mil­lion mennesker. Gaza er dermed et af de tættest befolkede områder i verden. Ud over 40 km kyst med begrænset adgang til fiskeri er Gaza på landsiden omgivet af en 12 m høj mur af jern og stål med kun 2 udgange: Erez (Israel) og Rafah (Egypten).

Flertallet af befolkningen er registrerede FN-flygtninge fra 1948, da staten Israel blev oprettet. 50 % af befolkningen er børn, og kun 25 % er over 25 år. Fattigdommen og arbejdsløsheden er overvældende.
 

Da Hamas vandt valget til det palæstinensiske selvstyre i 2006, reagerede Israel, USA og EU med fuldstændig blokade af Gaza. Blokaden og Israels vedvarende terror mod befolkningen har været med til at skabe dybe skel i befolkningen, skel  som ødelægger forsøg på at opnå samlede forhandlingsudspil og sammenhold i modstanden imod den israelske undertrykkelse. Denne ”del og hersk politik” er en bevidst strategi, som satser på opsplitning af palæstinenserne i isolerede grupper, og som isolerer Gaza fra resten af det palæstinensiske samfund.

Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum, farvand, landområder, udrejse og indrejse, import og eksport. Og siden Israel i 2005 trak de 5.000 bosættere samt de israelske soldater ud af Gaza, er området blevet lukket totalt af fra omverdenen. 120.000 palæstinensiske mænd mistede det arbejde, de havde i Israel, og dermed deres forsørgerevne.

Allerede før det seneste angreb på Gaza betød blokaden, at industri og landbrug var hårdt ramt. Den manglende energiforsyning gik også ud over sygehusvæsen, vandforsyning og spildevandsbehandling. Resultatet blev et totalt sammenbrud i økonomien.

Israel brød våbenhvilen med Hamas i november med drab på seks palæstinensere. Hamas svarede igen med affyring af raketter mod Israel, som på sin side svarede igen med angrebet på Gaza i december. Konflikten kostede 13 israelere (3 civile og 9 soldater, heraf 4 af egen ild) og mere end 1.400 palæstinensere livet, heraf halvdelen civile og af dem var igen halvdelen børn. Antallet af varigt invaliderede er ukendt. Muren omkring Gaza forhindrede befolkningen i at slippe væk fra de ubarmhjertige bombardementer.

Den israelske hærs fremfærd over for civile udgør alvorlige krænkelser af den 4. Genevekonvention, hvad angår overlagte drab og tilsigtet stor lidelse for civile, f.eks. beskydning af civile med hvide flag, brug af civile som menneskelige skjolde, afslag på evakuering af civile og nægtelse af adgang for ambulancer, angreb med klyngebomber og hvid fosfor i bymæssige bebyggelser, angreb på FN-faciliteter, hvor mange hundrede civile havde søgt tilflugt. Civile, herunder kvinder og børn, blev tilbageholdt under nedværdigende forhold uden mad, vand og beskyttelse mod januarvejret.
 

De militære operationer ødelagde systematisk mange fabrikker foruden Gazas eneste melmølle og eneste cementfabrik samt kyllingefarme, brønde, fiskerbåde, vand- og kloaksystemet. Hospitaler og ambulancer var mål for israelske angreb. 3.354 huse blev lagt i ruiner, mens 11.112 huse blev delvist ødelagt. Også 280 skoler og børnehaver er ødelagt. Disse overlagte angreb på civile mål er i modstrid med den humanitære folkeret. Ulovlig og hensynsløs ødelæggelse, som ikke tjener et militært formål, er en krigsforbrydelse.

Efter angrebet i januar 2009 er blokaden af Gaza fortsat med totalt eksport- og næsten totalt importforbud, og hverken byggematerialer, vandrensningsudstyr eller andre fornødenheder får tilladelse til at passere grænsen.

Især kvinderne blev ramt hårdt af de militære operationer, fordi de ikke kunne beskytte deres børn og give dem omsorg. Et voksende antal kvinder er alene om at forsørge familien på et marked med enorm arbejdsløshed. Forkrøbling, udmagring og blodmangel blandt kvinder og børn er stærkt stigende. Utrolig mange børn lider af posttraumatisk stress-syndrom og mange lider af indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær.

Den humanitære situation for de indespærrede palæstinensere er værre end nogen sinde siden den israelske besættelse af Gaza for mere end 40 år siden. Årsagen er den politik, Israel fører over for Gaza, og hensigten er at udøve kollektiv afstraffelse i strid med international humanitær folkeret.

Med ekstremt høje priser og mangel på basale fornødenheder, herunder olie, er Gaza lammet. Vandforsyningen er ustabil, og hospitaler og husstande har højst elektricitet 6 timer dagligt. Vandrensningsanlæggene fungerer ikke, og reservedele kan ikke indføres. Det urensede kloakvand forurener både grundvandet og Middelhavet og er dermed ikke bare en trussel for fiskebestanden, men også for nabolandenes havmiljø.

På trods af Israels forpligtelse ifølge den 4. Genevekonvention til at sikre forsyninger af fødevarer, medicin og hospitalsudstyr og andre varer for at opfylde befolkningens humanitære behov, tillades fortsat ikke indførsel af sådanne varer . Igennem tunneller under grænsen til Egypten smugles varer af alle slags, men kun velhavende har mulighed for at betale prisen. Disse tunneller er Egypten nu ved at blokere.

Blokaden er forsøgt brudt af ”Free Gaza” og ”Viva Palestine” gennem et antal transporter ad søvejen med nødhjælp, ledsaget af menneskerettighedsobservatører, parlamentarikere, læger, journalister og aktivister. Israel har stoppet alle forsøg.

Blokaden rammer også Gazas unge . I oktober 2009 blev 838 palæstinensiske studerende forhindret i at forlade Gaza for at studere på udenlandske universiteter, hvor de var blevet optaget.

I april 2009 nedsatte UNHCR FNs ”Fact Finding Mission” til at undersøge alle krænkelser af internationale menneskerettighedslove og international humanitær folkeret i forbindelse med de militære operationer i Gaza. I september 2009 udkom rapporten under navnet Goldstone-rapporten, hvorfra mange oplysninger i denne folder er hentet.