For en snes år siden slap Berlinmuren sit kvælertag om Vest-Berlin. I Danmark, jublede vi alle, uanset politiske ståsted, for vi vidste ikke, at murenes tidsalder først for alvor skulle til at begynde.

P1 dokumentaren om Marokkos mur i Sahara og radioavisens omtale af den planlagte mur mellem Grækenland og Tyrkiet er blot de seneste eksempler på mure som politisk redskab.

Berlin muren var et meget dårligt forsøg på at løse et problemkompleks, der er alt for genkendeligt i lyset af den aktuelle danske debat. Igennem 50’erne havde titusinder af østberlinere nydt billig husleje og gratis sundhed, uddannelse og velfærd ganske omkostningsfrit. De pendlede dagligt til Vestberlin, hvor de arbejdede og betalte skat. Ressourcestrømmen fra det fattige, af Sovjet udplyndret øst til det rige og højt subsidierede vest kunne mærkes. Østtyskland sad tilbage uden indtægter, men med udgifter til velfærdsydelser. Problemet blev imødegået med en af den slags elendige hovsaløsninger, der aldrig kan være langtidsholdbar, men som alligevel holdt alt for længe.

 

Den mur, der senest er kommet til offentlighedens opmærksomhed i Vestsahara, er mere end dobbelt så lang som den fordømte Berlinmur og har stået lige så længe. De samme lande, som dengang bekæmpede Berlinmuren, drager i dag fordel af Saharamuren. Den er opført af Marokko, som ulovligt besatte Vestsahara for 36 år siden, med det formål at formene landets beboere adgang til de kystområder, hvor de altid har boet og fisket. I dag lever de af utilstrækkelig nødhjælp, mens EU financierer besættelsen ved at købe fiskerettighederne af Marokko.
 

En anden mur, den israelske, ligger langt inde på det ulovligt besatte palæstinensiske område, placeret således, at den ikke kan ses fra de israelske hovedveje. Måske vil den støde israelernes selvopfattelse som retsstat, men fra den palæstinensiske side er den brutalt synlig.

En tredje mur er under opførelse mellem USA og Mexico. Den skal begrænse tilstrømningen af narko og ulovlige indvandrere til USA. Om muren virkeligt er billigere i længden end at løse de sociale problemer, der har gjort millioner af mexicanere hjemløse og USA til verdens største narkomarked, kan kun tiden vise.

 

Sidst, men ikke mindst er der den usynlige mur omkring Fort Europa – nu snart forstærket med en fysisk mur mod Tyrkiet. Vi har valgt at bekæmpe de fattige i stedet for at bekæmpe fattigdom, og vi har pålagt de fattigste lande i Sydeuropa de største omkostninger med grænsekontrol mod Afrika og Asien.

Den gamle, nu faldne Berlinmur var et dysfunktionelt lands dumme og umenneskelige forsøg på at forsvare sig imod unfair konkurrence. De nye længere mure er til for at forsvare mægtige landes økonomier imod deres fattige naboer. At vi har så let ved at acceptere den nye tids mure, burde måske give stof til eftertanke. Hvilken mur havde været stærk nok til i al evighed at lægge låg på utilfredsheden i Ægypten og Tunesien?

 

Peter B. Eckardt

Kastanievej 3

3220 Tisvildeleje