Pressemeddelelse:
Enhedslisten Gribskov har på medlemsmødet den 27. maj 2009 besluttet at opstille til kommunalvalget 17. november 2009:
Følgende kandidater opstilles: Poul Pedersen, Michael Hemming Nielsen, Peter Eckardt og Lone Somer.
Vi sætter fokus på miljø, velfærd og demokrati. Det er utrolig vigtigt at Enhedslisten får plads i byrådet, så det rød/grønne kan få en stemme i byrådet.
Klar til opgøret med den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis angreb på velfærden, kommunernes økonomi og det kommunale selvstyre.
Fællesskab og bæredygtighed
Vores visioner bygger på fællesskab og bæredygtighed. Vi vil opretholde og udbygge den fælles velfærd. Vi vil sikre indflydelse og medbestemmelse for ansatte og borgere. Og vi vil prioritere klimaet og miljøet før det er for sent. Vi har visionerne, og vi har de konkrete forslag til at gøre dem til virkelighed:
Den Grønne Kommune - Enhedslisten vil 100% vedvarende energi og økologi
- Vi vil klimarenovere kommunens bygninger og opsætte vindmøler og solceller
- Vi vil udbygge den kollektive trafik
- Vi vil sørge for økologisk og gratis mad i de kommunale institutioner
Solidarisk velfærd – Enhedslisten vil, at alle får del i velfærden
- Vi vil skaffe uddannelse til alle uanset forskellige behov
- Vi vil lave kommunale arbejdspladser og ansætte flere pædagoger, lærere og socialarbejdere
Den Demokratiske Kommune – Enhedslisten vil demokrati for den enkelte
- Vi vil skabe større borgerinddragelse og -indflydelse
- Vi vil give de ansatte ytringsfriheden og retten til at tilrettelægge eget arbejde
- Vi vil satse på de fælles løsninger i stedet for de private, ved at stoppe de ideologiske privatiseringer, ikke blot på de bløde områder, som pleje og omsorg, men alle steder hvor det giver bedre service til samme pris, at have arbejdet i eget regi. Hvor stordrift kan medføre fordele for borgerne, økonomisk eller på servicen, vil vi søge partnerskabsaftaler med vore nabokommuner.
Derfor stiller vi op
Vi er partiet, der konsekvent modsætter sig regeringens udsultning af velfærden og den offentlige sektor. Vi vil i fællesskab med de folkelige bevægelser kæmpe for de store forandringer gennem de små sejre. Derfor stiller vi op til kommunevalget 2009.
PS. Vi indgår valgteknisk samarbejde med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Frederiksborg Amts Avis:

Netavisen Nordkystens indlæg:
Ugepostens indlæg:
