
Enhedslisten:
Fingrene væk fra dagpenge og børnecheck
Lars Løkke, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard har lavet en svinestreg med deres nye spareplan. Regeringen og Dansk Folkeparti vil sætte dagpengeperioden ned fra fire til to år. Det kommer til at koste dyrt for de mennesker, som mister deres arbejde.
Også familier med tre børn eller flere bliver hårdt ramt. De mister nemlig børnepengene. I alt 400.000 børn vil det gå ud over.
Først deler de milliarder ud i skattelettelser til de rigeste. Nu vil de så sende regningen videre til børn og arbejdsløse, som ikke har nogen skyld i, at Danmark er forgældet. Det er dybt usympatisk og hamrende asocialt.
Fattigdomsfælde
De nye regler vil føre til at mange efter de to år vil stå helt uden indkomst. Man kan nemlig ikke få kontanthjælp, hvis man har en ægtefælle med indtægt, hvis man ejer sin bolig, har en bil eller andet som kan sælges. Man må højst have 10.000 kr. i banken.
Allerede i dag er der omkring 66.000 voksne arbejdsløse i Danmark, som hverken får dagpenge eller kontanthjælp. Det er en fattigdomsfælde.
Enhedslisten: Drop forringelserne
Enhedslisten siger klart nej til forringelser af dagpenge og børnecheck.
Vi stiller krav til en kommende regering med Socialdemokraterne og SF om, at forringelserne skal aflyses, så snart statsministeren hedder Helle Thorning-Schmidt.
Det er ikke forringelser, men forbedringer vi har brug for. Enhedslisten kæmper for, at dagpengene og kontanthjælpen bliver sat op. Allerede i dag er det svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis man mister sit arbejde.
Sådan får vi råd
Det er ikke nødvendigt at skære ned på dagpenge eller velfærd. Enhedslisten mener, at de rigeste i Danmark skal betale for hullet i statskassen.
Hvis vi aflyser skattelettelserne til de rige, har vi råd ordentlige dagpenge. Og hvis de multinationale selskaber betalte skat i Danmark, så kunne vi investere i jobs og velfærd.
Enhedslisten foreslår:
- Beskat de multinationale selskaber = 5 mia.kr.
- Beskat Nordsøolien = 10 mia.kr
- Drop skattelettelserne til de rigeste 10 % = 7 mia.kr.
- Aflys planlagte motorvejsbyggerier = 6,4 mia.kr.
- Skat på aktiespekulation = 7,6 mia.kr.
- Tropperne hjem fra Afghanistan = 2,3 mia.kr.
TOTAL = 38,3 mia. kr
(Man kan overveje om man skal til flere / andre finaniserings forslag med. Her har jeg lagt vægt på forslag der er lette og forstå, og som til sammen giver et godt stykke over de 24 mia som alle de andre leder efter)
Læs mere om, hvor vi kan finde pengene på enhedslisten.dk/penge
BOKSE:
Støt Enhedslisten med 100 kr: SMS til 1919: Ø
Få mere info fra Enhedslisten: SMS til 1919: ØMAIL+(mellemrum)+(din mailadresse). F.eks. ØMAIL
hans@pedersen.dk
Bliv medlem af Enhedslisten for 100 kr. for resten af 2010
Enhedslisten.dk/blivmedlem