Enhedslisten.dk Enhedslistens lokalafdelinger Enhedslistens kampagner

MODER JORDS DAG

Dato: 
22.4.2010 kl. 18:00
Sted: 
SKT. HANS TORV
DEN 22. APRIL ER:


MODER JORDS DAG



VÆR MED TIL AT FEJRE HENDE!
 
På opfordring af den bolivianske præsident Evo Morales, vedtog FN sidste år at udnævne d. 22. april hvert år til ’International Mother Earth Day’. Med denne vedtagelse har FN slået fast at menneskeheden har en fælles interesse i at beskytte Jorden.
 
Udnævnelsen af den 22. april som Moder Jords Dag trækker linjer tilbage til Rio-deklarationen fra 1992, der fremførte vigtigheden af at arbejde for et liv i harmoni med naturen og sikre en retfærdig balance mellem såvel økonomisk, sociale og miljømæssige behov for nutidige og fremtidige generationer. Evo Morales fremførte i sin begrundelse for dagen bland andet, at Jorden og dets økosystemer er vores allesammens hjem og at det derfor nu, over 60 år efter menneskerettighederne blev vedtaget, er på tide også at anerkende Moder Jords basale rettigheder.
 
Formanden for FN's besluttende møde, E'scoto fremførte, at vi kan lære meget af de oprindelige folk, der mod alle odds har bevaret en tæt kontakt til naturen og af småbønderne, der med bæredygtige produktionsmåder, kan forsyne menneskeheden med sunde fødevarer. Og selvom nogle videnskabsfolk påpeger, at skaderne på naturen måske nu er så alvorlige, at det ikke længere er muligt at udbedre dem, så sætter FN befolkningerne og Jordens velbefindende i centrum og siger, at en ordentlig forvaltning af Jorden og dens svindende naturressourcer er et fælles ansvar.
 
Efter et skuffende klimatopmøde er det på tide af få miljødebatten ned på Jorden hvor den hører hjemme og måske erfare at det at kigge fremad kan være det samme som at kigge tilbage og tage ved lære. I dagene op til Moder Jords Dag vil der derfor i Cochabamba, Bolivia blive afholdt en folkelig verdenskonference om klimaforandringerne og Moder Jords rettigheder.
 
SKT. HANS TORV KL. 18:00
Markerer vi også den første internationale Moder Jords Dag nogensinde.
Så mød op og hvis din kærlighed til og respekt for Jorden og tag gerne et tæppe med.
 
Hvis det regner rykker arrangementet indendørs. Følg med på Facebook: ”Moder Jords Dag 2010!”
 
 
PROGRAM:
 
18:00 -latinamerikansk musik.
18:15 -byder Doris Kruckenberg velkommen.
18:20 -synger Mariama Elise Guldagger.
18:30 -taler Bodil Cermark og Juha Uski om Jordens betydning i vores liv.
18:40 -synger Liv Baianstovu.
18:45 -udfører Laura Ponce og Alex Opazo Cid en ceremoni til Moder Jords ære.
19:00 -spiller Warylonko poetisk musik fra syden.
19:30 -læser Susanne Thorbek, Bodil Cermark og Hanne Christensen digte op.
19:40 -går vi til pladsen ved Sankt Hans Gade/Ravnsborggade, hvor konferencen i Cochabamba vil blive transmitteret direkte på husmuren kl. 20:30 
 
 
Kærlige hilsener: Den bolivianske ambassade i Danmark, Miljøpunkt Indre by/Christianshavn, Klimaforum og Casa Latinoamericana -foreningen for et latinamerikansk hus i København.
BilagStørrelse
100422Moder jords dag.pdf212.86 kB