Dato:
7.11.2009 kl. 09:00 - kl. 13:00
Sted:
Helsinge Banktorvet/Gilleleleje Torv/Hovedgade

Gry og Michael i Helsinge
Enhedslisten var i dag på gaden med Gry Blom Hempel, der er opstillet til Regionsrådet, Poul Pedersen og Michael Hemming Nielsen, der er opstillet til kommunalvalget i Gribskov.
Hverken valgflæsk eller varme vafler - KUN VARME ØNSKER OG KOLDE SANDHEDER!
Kandidaterne fik hilst på, givet en valgfolder og snakket med mange borgere.
PS. Dejligt at se den pæne modtagelse.
Se også Netavisen Nordkysten
Poul var her også, men fotografen vi fik ikke "fanget ham".

Gry og Michael i Gilleleje
-------
Mød flere af Liste Ø, Enhedslistens kandidater til Byrådet og Regionsrådet.
Lørdag den 7. november fra kl. 10 omkring Banktorvet i Helsinge, og senere ved 11.30 tiden ved Gilleleje Torv/Hovedgade vil du kunne møde kandidater fra Enhedslisten og få en snak og et par valgfoldere.
Kandidat til Hovedstadens Regionsråd (nr. 5 på listen)
Mød Gry Blom Hempel, 28, handelsgymnasielærer, der er 28 år gammel og arbejder til dagligt på et handelsgymnasium i København, hvor hun underviser i dansk og historie.
Gry har i de sidste par år beskæftiget mig med Region Hovedstaden, da hun har siddet i hovedstadsregionsledelsen i Enhedslisten, der er en slags baggrundsgruppe for partiets folkevalgte repræsentanter i regionen.
Grunden til, at Gry nu gerne vil skifte fra baggrund til kandidat er, at hun tror, det er vigtigt, at vi får mange og alsidige kræfter ind i det kommende regions råd, der står med mange udfordringer både indenfor sundhed, psykiatri samt miljø og trafik.
Grys ”kæphest” er uden tvivl psykiatrien, da hun i sin nærmeste familie har brugere af bl.a. distriktspsykiatriske tilbud, og nærmest dag for dag kan se, hvordan regionens ellers veluddannede og kompetente personale degraderes til pille udlevering. Gry mener, at vi har en masse dygtige folk indenfor området, men vi skal blive bedre til at give dem tid, rum og flere hænder, så de kan udføre det arbejde, som de er bedst til. Vi skal turde give vores personale friheden til det, de bedst kan!

Kandidat til Gribskov Byråd (nr. 1 på listen)
Mød Poul Pedersen, som er den person der fra 1975 til 1985 fik repræsenteret sociale tanker i den gamle Helsinge Kommune.
Poul der den gang var SF’er fik yderligere 2 stemt ind i kommunal-bestyrelsen. Poul har senest arbejdet som portør ved Hillerød Sygehus og stoppede som 60-årig grundet sygdom og gik på efterløn.
Poul er nu frisk til et COME BACK, men denne gang i Enhedslisten, der ligger Pouls hjerte nærmest. Poul har speciel fokus på de svage - børn/ældre - i samfundet.
Kandidat til Gribskov Byråd (nr. 2 på listen)
Mød Michael Hemming Nielsen, der er 50 år og arbejder som faglig sekretær i 3F Frederiksborg.
Velfærd og demokrati har altid været hjørnestene i både Michaels faglige og politiske arbejde, og vil også være i hans byrådsarbejde.
Et stop for ideologiske privatiseringer står højt på Michaels politiske arbejdsseddel, som han siger:
”Vi skal stoppe de hovedløse angreb på faglige rettigheder, som det nuværende styre i kommunen er kendt for”.
Og ligeledes:
”Lad os sammen vælte venstre - På den måde kan vi mestre - Sammen at skabe velfærd efter behov - Til alle os borgere i Gribskov”.