Dato:
28.10.2009 kl. 18:00 - kl. 21:00
Sted:
Vejby Forsamlingshus, 3210 Vejby
Vælgermøde onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19 - 22
Det traditionelle vælgermøde i Vejby Forsamlingshus arrangeret af Vejby Lokalråd.
Poul Pedersen fra Enhedslisten Gribskov deltager i panelet.
Oplysninger fra Vejby Lokalråd:
Vælgermøde i Vejby Forsamlingshus
onsdag den 28. oktober 2009, kl. 19 – 22
Vejby Lokalråd takker for tilsagnet om at partiet deltager i vælgermødet i Vejby Forsamlingshus onsdag den 28. oktober 2009.
Vi har, som meddelt i den e-mail der blev udsendt til alle partier og byrådsmedlemmer i begyndelsen af september, drøftet den endelige dagsorden for vælgermødet på vores lokalrådsmøde den 28. september 2009.
Vi har fået tilsagn om at alle partier deltager. På nuværende tidspunkt har vi fået meddelelse om at følgende kandidater vil repræsentere deres parti:
Bo Jul Nielsen – Socialdemokratiet
Thomas Frandsen – Det Radikale Venstre
Claus Skouby – Det Konservative Folkeparti
Cannot Kroner – SF
Peter Jarl Sahlberg – Dansk Folkeparti
Poul Pedersen – Enhedslisten
Venstre har endnu ikke oplyst navnet på deres deltager
Dagsordenen for vælgermødet ser således ud:
kl. 19.00 Velkomst og indledning
kl. 19.05 Indlæg fra kandidaterne (max. 3 min.)
kl. 19.30 Spørgsmål fra salen – debat
kl. 20.30 Pause (øl og vand kan købes)
kl. 20.45 Spørgsmål – debat
kl. 21.45 Afsluttende indlæg fra kandidaterne (max. 2 min.)
kl. 22.00 Tak for i aften
Efter mødet byder lokalrådet paneldeltagerne på et stykke smørrebrød og lidt at drikke.
Ud over partiets mere generelle synspunkter om den politik der skal føres i Gribskov Kommune, ønsker vi kandidaternes mening om følgende:
Hvor og hvordan ønsker du at udbygningen i Vejby skal ske? – Der kan her henvises til Planudvalgets beslutning på mødet den 24/8-09, hvor der i referatet fra mødet står: ”Byudlæg i Vejby udgår af kommuneplanen med bemærkning om at udvalget fortsat ønsker at arbejde for byudviklingsmuligheder i Vejby og området fra Tisvilde/Holløse ønskes fortsat flyttet til Vejbyområdet.” – Når udvalget traf denne beslutning var årsagen at Miljøministeriet via Miljøcenter Roskilde havde nedlagt veto mod den foreslåede udbygning i Esrum og Vejby.
Hvordan mener du, man kan styrke lokalcentrene i kommunen så al udvikling ikke sker i hovedbyerne Helsinge, Gilleleje og Græsted?
Hvad vil du gøre for at udbygge kommunens stinet (både cykel- gang- og motionsstier)?
Man taler meget om borgerinddragelse og dialog. Men hvor meget lytter politikerne til borgernes/lokalbefolkningnes ønsker og med hvor stor vægt indgår de, når den endelige beslutning skal træffes?
I Ugeposten kunne man den 29. september 2009 læse at legestuen (tidligere Annisse legestue), der det sidste år har holdt til i den gamle børnehave i Vejby nu lukker da der er for få børn tilmeldt. Har du et forslag til hvad lokalerne og legepladsen kan bruges til?
Med venlig hilsen og på gensyn den 28. oktober i Vejby Forsamlingshus.
Erik Malling
Vejby Lokalråd
Vejby 2.09.2009
En tynd reportage fra
Nordkysten