

Jørgen Tved fra Folkebevægelsen styrede arrangementet med kyndig hånd - og gjorde flittigt brug af Carl Scharnbergs prologer, spørgsmål og digte.
De drillede os. Skosede. Hånede lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.
Og så satte de tingene på plads for os:
- EF har intet at gøre med en fælles udenrigspolitik, garanterede de.
- EF har intet at gøre med militærpolitik, forklarede de.
- EF stræber ikke mod en fælles valuta, smilede de.
- EF har ingen planer om fælles lovgivning, lovede de.
- EF skal ikke være nogen politisk union, beroligede de,
og de hånede os lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.
Carl Scharnberg

Jaleh Tavakoli, talte som kandidat for Folkebevægelsen - særligt om det der er svært at forstå, især for ungdommen, at Folkebevægelsen ønsker samarbejde - ja, med hele verden, og arbejder for gode forslag i Palamentet, men ønsker EU bestemmelserne skal være minimums bestemmelser, så de enkelte lande kan gå foran.

Fagforeningsformand Tue Thortzen, 3F i Nordsjælland/Byrådsmedlem i Hillerød for Fælleslisten, talte særligt om EUs undergravelse af overenskomster og A-kasser.

Ole Krarup (Folkebevægelsens gamle kæmper) talte særligt om Lisabontraktaten, som Danmark har ratificeret, og den kommende retsag mod dette, der er en undergravelse af Danmarks Grundlov.

Benny Holst Trio ikke bare underholdt, men leverede en musikalsk og poetisk oplevelse under hele Grundlovsfesten.



Folkebevægelsen mod EU i Nordsjælland inviterer til grundlovsfest og møde i forsamlingshuset i Den Økologiske Landsby i Torup.
Der er tog lige til døren - kør med Frederiksværkbanen fra Hillerød og stå af på Dyssekilde station.
Musik: Benny Holst Trio
Talere: Tue Tortzen, Jaleh Tavakoli, Ole Krarup
AFLYST PGA. MINISTER AFBUD (Uden grund! - Tør de ikke møde dig?):De enkelte politikere får 'scenen' helt for sig selv, idet der ikke er tale om debat mellelm dem. De har også flere engamenter på Grundlovdagen, så de taler efter et fast program, så publikum også har mulighed for at vælge tidspunkt og taler. Klostergården åbner kl. 09.30 fredag 5. juni, og ovenpå velkomst ved Rasmus Nielsen synger Musikkonservatoriets børnekor, dirigeret af Bente Colding-Jørgensen, 'I Danmark er jeg født'. SFs formand Villy Søvndal kommer på talerstolen kl. 10.10, og kl. 10.30 er det Margrethe Vestagers tur. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen taler kl. 10.50 - og Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen taler kl. 11.05. Borgmester Jannich Petersen 'genåbner' grundlovsmødet kl. 12.15 med sin tale om kloster og møllegården, Gribskov Kommune og Kongernes Nordsjælland.Se: http://nordkysten.nu/?Id=9663 - Om aflysningen se : http://www.nordkysten.nu/?Id=9914
Talerrækken sluttes kl. 12.15 af Folketingsmedlem Naser Khader (C). Dermed sluttes hele omkring kl. 13.00 - og det kan være signal til at nyde egnen ved Esrum Kloster og Møllegård samt udstillingerne. Publikum kan også styrke sig med mad og drikke, der sælges i klostergården.