Gribskovs borgmester, Kim Valentin (V), er bekymret for fiskeriet i Gilleleje og har været i medierne og på lobbyrejse til Bruxelles. Sammen med miljøminister Esben Lunde Larsen (V), vil han hæve fiskekvoter og forringe det fredede område i det sydøstlige Kattegat. Jeg deler hans bekymring, men ikke hans konklusion.
Kattegat fiskeriet kan sagtens komme sig igen, men erfaringerne har vist at hverken havødelæggelse, fartøjer med stort energiforbrug og små besætninger eller kvoter baseret på økonomisk spekulation er løsningen. Vi kan og må fiske uden at ødelægge, give naturen den fred, den har behov for og regulere fangsten til gavn for fiskene, miljøet og beskæftigelsen.
Torskefiskeri var et væsentligt erhverv i Kattegat, indtil 70-erne, hvor store kuttere som ikke respekterede hestekraft-begrænsninger trak nye, tunge redskaber og ødelagde stenrevene. Torskeyngel var en stor bifangst i industrifiskeri og Torsken blev næsten udryddet.
I 1983 blev fangstkvoter for torsk indført, men i nullerne, gjorde V og K fiskekvoter til en handelsvare. Følgelig, bliver 50 % af fiskene i Danmark i dag landet af kun 18 kæmpe trawlere til skade for havet og fiskersamfund som Gilleleje.
I 2009, oprettede Danmark og Sverige et beskyttet område i Kattegat. På kun 7 år er ynglebestanden der tredoblet. Området fungerer som “rugekasse” for de omliggende havområder, hvor fangsten er begyndt at vokse. En “win, win” situation for både miljøet og fiskerne.
Sidste år meldte DTU Aqua: “kurven er knækket”! Torskebestanden er stadigvæk bekymringsværdigt lille, men endeligt vokser ynglebestanden.
Til mit spørgsmål i byrådssalen den 3.10.2016, talte borgmester Valentin imod restriktionerne, for “der er masser af torsk”. Han nævnte DTU Aqua som sin kilde, så jeg kontaktede Aqua.
Hverken DTU Aqua, EU, Verdens Naturfond, eller ICES (det internationale havforskningsråd) deler Venstres optimisme. Ifølge Marie Storr Poulsen (DTU Aqua) og Christoph Mathiessen (WWF) er bestanden nu historisk lavt i Kattegat, på niveau med katastrofeåret 1999 og under en fjerdedel af størrelsen i 70erne. Forbedringen skyldes, at det har været endnu værre i de mellemliggende år. Budskabet er dog, at torsken er til at redde. Bestanden ville allerede nu kunne tåle en lille forøget fangst hvis, vel at mærke, vi holder fast kurs.
I mellemtiden er livet lykkeligvis vendt tilbage til havbunden i det lukkede område. Mange truede arter er kommet tilbage og trives- en stor ting nu, hvor WWF melder at 60 % af verdens hvirveldyr er uddøde siden 1970. Dødsspiralen i Kattegat er forhalet. Marie Storr Poulsen fortæller, at det netop er i det fredede område, at torsken gyder, så fiskerne drager også fordel af det!
Vores lokalpolitikere har åbenbart ikke gennemskuet at det er netop deres partis miljøpolitik, som har udhulet fiskernes livsgrundlag og medført kvoter, som kun de færreste har råd til at købe.
Svenske fiskere er mindre utilfredse, end nogle af deres danske kollegaer er, selvom trawlfiskeri er forbudt langs dele af den sydsvenske kyst. De klarer sig udmærket med passive redskaber som tejner(fælder) og krog.
Hummerfiskeri med tejner vandt indpas i Norge og Sverige allerede i 1980erne. Knud Andersen, tidligere fisker og formand for Landsforeningen Levende Hav har været på rundrejse i nabolandene. Knud forklarer:” Nu hvor torsken er væk, gælder fiskeriet hummer. Der er tejner fordelagtige, for de forstyrrer ikke havbunden og de producerer halvt så meget CO2 per kilo fangst som de tunge trawlredskaber. Der er ingen bifangst ved tejnefiskeri, fangsten har en højere pris pga. bedre kvalitet og, de levende hummer kan gemmes indtil markedsprisen er gunstig. Trawlfiskerne derimod skal sælge deres døde hummer straks til køberens pris.”
En dansk Øresundsfisker fortæller mig også: “Det er ikke primært for miljøets skyld, at jeg bruger de skånsomme metoder. Det kan simpelt hen bedre betale sig.”
Knud tilføjer, “Omstillingen til skånsomt fiskeri vil ikke være dyrt for Gillelejefiskere. Nogle skal forrente gamle lån til dyrt grej, men der er rigelige EU-omstillingsmidler til mere bæredygtigt fiskeri. Problemet er ofte den danske fiskeripolitik. På havnen vil livet blive ca. som i dag. Muligvis lidt flere og mindre fartøjer.”
Misforstået politiske råd har lokket fiskerne til fejlinvesteringer i netop de fangstmetoder, der har udryddet torskene. Modviljen mod at ændre kurs er forståeligt, men den hidtidige praksis er uholdbar. Dette er ikke en politisk holdning, men et ufravigeligt krav fra naturens hånd. Ingen fisk, intet fiskeri. Ingen ynglebestand eller gydepladser, ingen fisk. Nu må politikerne træde i karakter og støtte omstillingen.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger, når forandringens vinde blæser, vil nogle bygge læhegn, mens andre vil bygge vindmøller.
Og de politikere, der påstår, at naturen er et uudtømmeligt tag selv bord? Tænk hvis de i stedet for støttede erhvervet i at blive moderne, konkurrencedygtigt og langtidsholdbart.
Peter Eckardt, biolog, medlem af Landsforening Levende Hav, medlem af Enhedslistens miljøudvalg og medforfatter til Enhedslistens hav- og fiskeripolitiske program
Kastanievej 3, 3220 Tisvildeleje
