Enhedslisten.dk Enhedslistens lokalafdelinger Enhedslistens kampagner

DANMARKS ARVEGODS & DANSK FOLKETALEBAN

I programmet ”P1 debat” den 13.11, gik Søren Espersen (DF) i korstog mod de svenske myndigheder og museumsfolk, som han gentagne gange sammenlignede med Herman Göring, fordi de ikke vil tilbage levere nogle ting, som de huggede en gang i 1600-tallet. Ifølge ham, skal alverdens museer fremover kun have ting, der er skabt indenfor egne nationale grænser - dog med undtagelser. Ægypterne skal f.eks. ikke have noget tilbage fra Glyptoteket før de har overbevist DF om, at de kan passe på deres ting, og Afghanerne skal slet ikke have noget tilbage, før DF mener at de er opgaven voksne.
Men...
Siden DF og støttepartierne V&K kom til magten, har kultursparekniven amputeret NETOP de institutioner, der skulle sikre vores arvegods for fremtiden med fortvivlende resultat. F.eks. er den fremragende stab af håndværkere, der arbejdede med nedarvede metoder og materialer til at vedligeholde Kronborg slot sparet væk, spredt for alle vinde og slottet lappes sammen med moderne materialer, som man ved ikke kan holde. Nationalmuseet har stort set lukket for nyanskaffelser, da der ikke er råd til hverken forskning, konservering eller forsvarlig opbevaring. Alle andre instanser, der opbevarer nationalklenodier, melder om lignende politiske besparelser, der forhindrer dem i at passe deres arbejde.
For at vende tilbage til SE’s eget argument - er det mon alligevel svenskerne der i disse tider egner sig bedst til at tage vare på Kronborg gobelinerne og Jydske Lov?

Peter B. Eckardt
Kastanievej 3, 3220 Tisvildeleje
48 70 96 75

(bragt i Weekendavisen, 2009)